Dødsstraf for narkotikaforbrydelser

HEISENBERG

ADMIN
ADMIN
Joined
Jun 24, 2021
Messages
1,644
Solutions
2
Reaction score
1,714
Points
113
Deals
666
2021 09 10 14 59

2021 09 10 14 59 1

2021 09 10 14 59 2


 
Last edited:

HEISENBERG

ADMIN
ADMIN
Joined
Jun 24, 2021
Messages
1,644
Solutions
2
Reaction score
1,714
Points
113
Deals
666
Dødsstraf for narkotikaforbrydelser i 2020: et øjebliksbillede

  • 35 lande på verdensplan har fortsat dødsstraf for en række narkotikaforbrydelser. I 2020 blev det kun bekræftet, at tre lande (Kina, Iran og Saudi-Arabien) havde udført henrettelser for narkotikaforbrydelser. Det er sandsynligt, at narkotikarelaterede henrettelser fandt sted i Vietnam, men statshemmeligheden forhindrer en bekræftelse af dette.
  • Mindst 30 personer blev bekræftet henrettet for narkoforbrydelser i 2020 - et fald på 75 % i forhold til 2019 og 96 % i forhold til 2015. Det er langt det laveste antal, der er registreret, siden HRI begyndte at rapportere om dette emne i 2007.
  • Saudi-Arabien henrettede fem personer på grund af narkotika (sammenlignet med 84 i 2019). I begyndelsen af 2020 blev der indført et moratorium for narkotikarelaterede henrettelser, hvilket havde en betydelig indflydelse på det globale fald i henrettelser i 2020.
  • Ingen blev henrettet i Singapore for første gang siden 2013.
  • Mindst 10 lande dømte mindst 213 mennesker til døden for narkotikaforbrydelser i 2020 - flere end i 2019.3 Denne stigning var særlig markant i nogle lande, f.eks. Indonesien, hvor mindst 77 narkotikarelaterede dødsdomme blev afsagt i 2020 (en stigning på 79 % fra 2019).
  • Mindst 3.000 mennesker sidder på dødsgangen for narkotikaforbrydelser på verdensplan. Et stort antal dødsdomme bidrager til det voksende antal mennesker på dødsgangen.
 
Last edited by a moderator:

HEISENBERG

ADMIN
ADMIN
Joined
Jun 24, 2021
Messages
1,644
Solutions
2
Reaction score
1,714
Points
113
Deals
666
Sjette, syvende og ottende UNGA-resolution, der opfordrer til et moratorium for dødsstraf:
Afstemningsresultater for lande, der opretholder dødsstraf for narkotikaforbrydelser (+ = for; - = imod; abs = undlod at stemme)

201620182020Bekræftede minimumsdødsdomme for narkotikaforbrydelser, 2020
Bahrainfravær--
Bangladesh---
Brunei Darussalam---
Kina---?
Cubaabsabsabs
Egypten---
Indien---
Indonesienabsabsabs77
Iran---?
Irak---
Jordanabsabs+
Kuwait---
Lao PDRabsabsabs13
Libyen-+-
Malaysia-++25
Myanmarabsabsabs
Nordkorea---
Oman---
Pakistan-+-
Qatar---
Saudi-Arabien---?
Singapore---6
Sydkoreaabsabs+
Sydsudan+absabs
Sri Lanka+++5
Staten Palæstinan/an/an/a
Sudan---
Syrien---
Taiwann/an/an/a
Thailandabsabsabs8
De Forenede Arabiske Emiraterabsabsabs
USA---
Vietnamabsabsabs79
Yemen--abs

I 2020 var der også en betydelig civilsamfundsaktivisme mod dødsstraf. Med begrænsninger for personlige møder blev indsatsen koncentreret online. Et eksempel er en underskriftsindsamling lanceret af LBH Masyarakat i sagen om Merri Utami, en indonesisk migrantarbejder, der har tilbragt over et årti på dødsgangen for at være blevet narret til at smugle stoffer. Andragendet, som beder den indonesiske præsident Joko Widodo om at benåde Merri, har i skrivende stund fået over 19.000 underskrifter. Det er bemærkelsesværdigt, at fortalere gentagne gange har identificeret offentligt online-engagement som en vigtig strategi til at kæmpe mod dødsstraf, hvilket uddybes i det særlige afsnit sidst i rapporten. Den betydelige reduktion i antallet af narkotikarelaterede henrettelser er uden tvivl en positiv udvikling - en mulighed for lande til at genoverveje nødvendigheden og effektiviteten af denne politik og for fortalere til yderligere at intensivere deres opfordringer til afskaffelse. Ikke desto mindre er der mere ved dødsstraf end selve henrettelserne. I tider med COVID-19 kan et retssystem gøre det vanskeligt eller næsten umuligt at gennemføre henrettelser, men det stopper ikke nødvendigvis idømmelsen af dødsstraf. Det er værd at bemærke, at mindst ti lande dømte mindst 213 mennesker til døden for narkotikaforbrydelser i 2020 - en stigning på 16,3 % i forhold til de 183, der blev bekræftet i 2019. Denne opadgående tendens var særlig markant i nogle lande, såsom Indonesien, hvor 77 mennesker blev dømt til døden for narkotikahandel i 2020 (en stigning på 79 % fra 2019). Omvendt bidrager et stort antal dødsdomme til det voksende antal mennesker på dødsgangen, hvor mange har tilbragt mere end et årti. Denne urokkelige afhængighed af dødsstraf - selv i tider med ekstraordinære udfordringer - er lige så bekymrende som selve henrettelserne.

Det er vigtigt at bemærke, at der fortsat er en gennemgribende og systemisk mangel på gennemsigtighed omkring dødsstraf, hvilket er i strid med klare internationale standarder. Spørgsmålet om gennemsigtighed blev forværret i 2020, hvor det var endnu mere udfordrende at indsamle oplysninger om brugen af dødsstraf for narkotikaforbrydelser end i de foregående år. Det skyldes sandsynligvis, at COVID-19 dominerede nyhederne, at der blev indført restriktioner på bevægelser, og at civilsamfundet fik mindre plads, hvilket alt sammen havde en negativ indvirkning på uafhængig overvågning af dødsstraffen. Samtidig blev flere FN-menneskerettighedsprocesser, såsom landegennemgange foretaget af traktatorganer og landebesøg foretaget af særlige procedurer, indstillet eller forsinket, hvilket resulterede i et endnu lavere antal tilgængelige ressourcer til at spore anvendelsen af dødsstraf. Dette signalerer et presserende behov for at genoptage overvågningsprocesserne for at sikre, at overtrædelser og tendenser dokumenteres og håndteres. Velintegreret menneskerettighedsovervågning og -dokumentation bør blive en væsentlig komponent for at forhindre yderligere og fremtidige krænkelser af menneskerettighederne. Endelig var 2020 også vidne til, at nogle lande gik tilbage med planer om at anvende hårdere straffe for narkotikaforbrydelser. For eksempel har Filippinernes præsident Rodrigo Duterte fortsat presset på for at genindføre dødsstraf som en del af sin "krig mod narkotika". I skrivende stund er et lovforslag, der vil genindføre dødsstraf, blevet vedtaget i kongressens underhus og skal drøftes i senatet.
 
Last edited by a moderator:

HEISENBERG

ADMIN
ADMIN
Joined
Jun 24, 2021
Messages
1,644
Solutions
2
Reaction score
1,714
Points
113
Deals
666
For produktion og distribution af narkotika i Storbritannien, Grækenland og Australien (New South Wales) er strafferammen op til livsvarigt fængsel.

Lovgivningen i en række lande straffer stadig selve brugen af stoffer. Det drejer sig om Frankrig (fængsel i 2 måneder til et år og en bøde på 500 til 5000 franc), Grækenland (fra 2 til 5 år), Australien (2 år og/eller en bøde på 2000 dollars) og Schweiz (fra 1 dag til 3 måneder eller en bøde).
 

Kimb

Don't buy from me
New Member
Joined
Oct 26, 2021
Messages
1
Reaction score
0
Points
1
Jeg vil gerne til Schweiz😭😭😭
 

woohoo

Don't buy from me
New Member
Joined
Apr 21, 2022
Messages
56
Reaction score
22
Points
8
Interessant og frustrerende!
Hvad ved du om stofmisbrug i Kina?
Med dette brede udvalg af meget billige syntetiske stoffer må de have et højt forbrug 24/7, men det ser ikke ud til det.
 

KokosDreams

Don't buy from me
Resident
Joined
Aug 16, 2022
Messages
912
Solutions
2
Reaction score
595
Points
93
USA, de fries land lol
 
Top